Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Det var vel til det bedste,“ sa mor nu stille;
„havde han været ædru, saa havde han kanske ikke sagt
mig sandheden.“
Saa kjørte vi bedrøvet videre. Langt borte mellem
fjeldene hørte vi fjerne, dæmpede tordenbrag. Om en
stund letted mor sig lidt op og sa: „Men én ting maa
jeg be dig om, Peter, og dig ogsaa, Steffel: ingen af dere
maa sige noget til far om hvad Stegthomerl sa.“
„Jo, det skulde rigtig lønne sig at gjenta sligt tull!“
sa Steffel hidsig. „Men til lensmanden gaar jeg! for
meldes skal han, den knegten!“
„Aa nei, Steffel, kjære dig, gjør ikke det,“ ba mor.
„Du maa aldrig tro at jeg tar mig nær af det han sa.
Jeg har jo alt selv saa tidt tænkt at det vel lakker mod
enden med mig som med alle som sygner slig hen. Og
hvad kan Stegthomerl hjælpe for det? Vi kjørte jo ikke
den lange veien til ham for at han skulde lyve for os.
Jeg synes bare det er leit at vi ikke spurte ham engang
hvad vi var ham skyldige for hans oprigtighed.“
Men da maatte Steffel le; saa tog han pisken og
smeldte to-tre gange med den, men det var ikke fordi
ikke hesten gjorde sin skyldighed.
Da vi kjørte over den sidste aasen, var uveiret og
skyerne draget bort. Solen holdt paa at gaa ned, og la
en blød guldglans ud over skog og dal, over berg og
sten. Luften var blit frisk og ren og let at aande.
Paa mors blege kind laa der en klar taare.
Da vi endelig trætte og tause kjørte bortover
marken bortimod vor gaard, var stjernerne kommet frem
paa himmelen. Rundt om i engen lød græshoppernes
sang som en ustanselig rislen.
Borte ved grinden stod der en mørk skikkelse, som
ropte og spurte om det var os. Det var far, som var
gaat os imøde. Mor kaldte ham ved navn; stemmen
var blød og skalv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
