Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved havet og sov i dets store vuggen. Men har
jeg drømt noget virkelig, noget som er sked
og naar er det sked, i fjerne tider eller nu?
Jeg fortæller om det, fordi jeg tror, at jeg paa
en gaadefuld maate har hat forbindelse med
noget som er hændt engang og fordi det kanske
kunde vække et minde hos en eller anden langs
vor lange kyst.
En kveld laa jeg længe vaaken og hørte paa
blæsten; den kom ret ind fra havet, den hadde
længe ligget og trykket paa inde i en blodrød
taake bak horisonten. Saa ikveld ved
solnedgang sprængtes havrandens blanke metalstreng,
blæsten væltet ut og fyldte rummet mellem
himmel og jord. Fugleskarens forstyrrede gnistregn
skrek over trækronerne, der vaiet som flammer
i vinden, akrenes lyse haar kjæmmedes stridt
indover, natten blev mørkere, men mere syrlig
og luftig, det var som selve himmellaaket
løftedes høiere av dette brusende indbrud, som om
alverden endelig fik aande. Selv inde i huset
hadde blæsten sin lystige gang med klirren i
ruterne og plystren i alle sprækker. Jeg lyttet
og syntes, at gaarden var omspændt av en
usynlig og herlig brand, hvis flammetunger smeldte
som svøpeslag over taket.
Med hodet fyldt av denne nye larm fra havet
gled jeg ind i søvnen. Ofte falder man med en
gang i en drøm. Det er som om man svimler
utover en avgrund. Jeg hadde straks følelsen
av, at jeg var i en stor fare og jeg kjæmpet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
