Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uorden fremme i rummet, de andre er surret fast
til væggene. Ute av den ene køieaapning hænger
som en tyk kjæmpeslange en halvstoppet køisæk.
Forøvrig er der tøi paa rustne spikre langs
væggene, jakker, bukser og busseruller, tykke
bundter, som bevæger sig i dønningen, — det er som
jeg ser mennesker i dem, hængte som dingler i
vinden. Jeg gaar hen til en av køierne og føler
paa køiklærne. Et uldtæppe. Men det er stivt
og haardt, sjøvandet har slaat ind her. Under
taket, over det lille klaffebord, hænger en
parafinlampe, blikskjærmen og jernstængerne er rustne,
glasbeholderen er halvt fyldt med parafin og
oljen skinner som et gult dyreøie i mørket.
Naar jeg ser ind i køierne, synes jeg at se
urørlige menneskelige skikkelser derinde, jeg
strækker hænderne gysende ind; men det er bare
klær, stivt vandtrukkent sengetøi. I en av
køierne lyser en pute som en syks ansigt. Men
forundetligst virker det at se alle de smaating,
som de døde har efterladt sig (forestillingen om
at de mennesker som har holdt til her er døde
forlængst er absolut, noget andet falder mig ikke
ind). Over køiekanterne løper en smal hylde og
opi den leter mine hænder frem tobaksstykker,
pressede plater av den søte engelske tobak,
piper, fyrstikker, en lommekniv med avbrukne
blade, — alt rustent og smudsig av den tunge,
vaate luft fra havet.
Nu kan jeg omsider se alt herinde saa tydelig,
at jeg opdager inskriptioner paa de tykke, malede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
