Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med bøiet hode gik jeg lyttende mot aapningen
og jeg syntes jeg kunne opfange sælsomme røster
i vrimlen, en dryssen av svake barnestemmer,
oldingers smertefulde klager — og et tog av
kvinder som gled forbi med aandeagtig vaiende
hodehaar, hviskende, hviskende... Jeg traadte ut
paa dækket og var med engang omsust av den
forunderlige hvisken. Det var regnet.
Væten glinset som sølv over det forladte skib,
og hvor kom dette lys fra, solen var forlængst
borte. Men det var likesom regnet hadde bragt
det med sig fra fjerne egne, masterne sivet av
blankt vand, resterne av bramseilet hang tungt
ned med en doven speilglans over sin graa flate
og det forvirrede taugverk gik i et skinnende
edderkopspind mellem ræerne. Men saa fra havet,
for en milevid sang. Det var ingen melodi; men
en graa og ensformig nynnen, som steg og sank
efter regnets mægtighet, en rokken frem og
tilbake over endel av verden. Horisonten var ikke
saa langt borte længer eller jeg kunde ikke se den
mere, for regntykken kom i store folder ned fra
himmelen og slæpte sig henover de tungt
pustende dønninger. Men dypt inde fra taaken kom
denne umaadelige sang i havoverflaten. Og
sangen løftedes op og fyldte rummet, fire
verdenshjørner suste mot hinanden.
... Jeg glir igjen henover dækket og
fornemmer regnets kulde over mit ansigt og mine
haandled. Idet jeg fjerner mig fra den sorte aapning
ind til folkelukafet, synes jeg at høre noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
