Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allikevel ikke alene ombord paa skibet. Jeg hadde
levet mig ind i denne skumring og ensomhet og
tanken om at møte et levende væsen faar mig
til at gyse.
Jeg lytter igjen, og jeg synes alt omkring mig
lytter, linerne skratter ikke længer mot masten,
skibet hænger et øieblik stille ovenover en
dønning, regnet blir lyttende varsomt... Saa vrir
jeg paa messingkulen, det skjærer i laasen, en styg
pipen flyver ut av den gamle dør. Og nu hører
jeg som før regnets mægtige susen i øst og vest
over hele den øde og tomme havvidde og
snorenes klaprende latter ringler igjen nedover mig fra
de vaate master og rær. Døren er ikke længer
lukket, jeg har aapnet den og puster nu atter i en
luft, som aander av gammelt træ. Aagud, her
kommer den samme fornemmelse igjen, jeg er i
nærheten av døde.
I mørket foran mig kan jeg skimte en grøn
sjømandskiste med blaa lister, dens laak er
betrukket med seilduk, hvis slidte frynser hænger
over kanterne. Jeg er i skibets skafferi, et avlangt
rum med to lugardører tilhøire og en større hvit
dør ret frem. Mot den skiddengule væg er et
klaffebord slaaet op, to klapstoler ligger væltet
midt paa gulvet. Farverne i væggerne og
dørfelterne minder om de gule lakener i en dødsseng.
Jeg blir staaende stille en stund, indtil jeg kan se
omgivelserne tydeligere; en lampe hænger ned
fra taket, den er rustnet og grod fast i
slingrebøilerne, saa den bevæger sig med skibets duven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
