Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en forunderlig anelse om at en ulykke engang
har gaat gjennem dette lille rum — og saa er det
blit opbrud, forfærdelig hastig opbrud. —
Jeg forlater rummet og lukker døren, og i det
jeg slipper klinken har jeg en fornemmelse av at
ha lukket for en menneskebolig, som er død og
forladt. I næste nu famler jeg henne ved den store
gule dør, som fører ind til kahytten, den suger
mig til sig og jeg glir aandeagtig stille mot den.
Jeg føler, hvordan jeg nu er i nærheten av selve
hemmeligheten, som naar man i et stort hus som
skjuler en gaade, gaar fra værelse til værelse og
man ingen levende finder, men bare spor efter
levende, fottrin som knirker op fra gulvtæpperne,
hænders famlen over stolryggerne, en bølgen av
forgangne billeder i speilenes grønne dyp, hvisken
og skrik, som drysser ut fra væggene, alt det
tyste liv som lever efter menneskene — og man
saa angstdirrende stanser ved en lukket dør og
tænker: Herinde er det, herinde skal du møte
noget eller nogen, men hvad? Saadan var min
stemning i det øieblik jeg stod og lyttet ved laasen, nu
var jeg endelig kommet frem, jeg hadde
fornemmelsen av, at nogen var derinde og ropte paa mig,
kaldende rop som ikke naadde mit øre, men gik
ind i mit hjerte og fik det til at ditre sterkere og
sterkere, jo nærmere jeg kom.
Jeg aapner døren. Ingensinde under min
skyggeagtige vandring omkring i skibet har jeg hat en
saa tydelig følelse av selv at være tilstede som nu;
jeg ser mig selv i drømmen og fornemmer mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
