Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat mellem hollandske fiskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gav mig denne frygtsomme tanke, mennesker blir
altid saa intens stille, naar mange penge blottes.
Vi var nu kommet til enighet og kursen lagt mot
Holland, under kommandotop og seilmanøvrer
spredtes hollænderne i sine klaprende træsko, der
var som smaa skibe for sig, lave i agterstellet og
med sterkt hævede snuter likesom hine fjerne
kotvetter, der først seilede mot den nye verden.
Fftersom det blev møtkete ut paa kvelden tok
blæsten til og da fyrblinkene viste sig forut, røde
og grønne øine som saa paa os langt nede i hori-
sonten, var det blit nat igjen og jeg gik under
dæk for at sove.
Blæsten hadde tat kraftig til; i begyndelsen laa
jeg dernede i seilkøien, øm og ovetttæt i øinene
og uten at kunne faa sove. Her var stummende
mørkt, jeg kunde ingenting se, men jeg kunde
omkring mig høre bevægelserne i skibsplankerne,
jeg anede de vældige eketrær, som vat bygget ind
i dækket over mit hode, det knaket og laat, idet
skuten tungt la sig ned i bølgeleierne. Det var
et gammelt skib, jeg var kommet ombord i, jeg
kunde merke det, alene paa luften hernede, de
store stabler av gamle seil fyldte det trange rum
med duften av sin ælde og sin lange flugt gjennem
Nordsjøens veir, — en duft som i en underlig
ideassosiation faar mig til at mindes den søte
engelske tobak. Skuten krænger uavbrudt under
sine manøvrer, oppe fra dækket høres vilde tramp
av træskoføtter, lyden synker haard og metallisk
4 — Elvestad: Himmel og hav.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
