Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom intet svar. Jeg hørte overhodet intet
uten den uavladelige susen av det strømmende
regn.
Hvotledes jeg kom ned ad trappen og ut av
huset, husker jeg ikke længer. Heller ikke, hvor-
ledes jeg kom gjennem skogen og naadde lands-
byen. Kun vet jeg, at da jeg saa lysene fra de
første menneskelige boliger (det var endnu ikke
sent paa kvelden), tænkte jeg ved mig selv, at jeg
maaske hadde opført mig taapelig ved at flykte,
for der maatte jo ha vært en anden tilstede i huset.
Jeg gik ind paa borgermesterkontoret, hvor gen-
darmen sat og sov i sin kappe. Jeg meldte ham,
hvad jeg hadde set.
«Ja, vi vet det», sa han, «det er vi som har lagt
ham paa bordet. Der er nogen som har slaat
ham ihjel».
«Men der er en anden i huset», svatte jeg,
«hvem er det?»
Gendarmen rystet paa hodet.
«En anden. Nei, det kjender jeg ikke noget til.»
Han forekom mig søvnig og umulig at tale
med. Desuten var jeg gjennemvaat og trængte
til ro. Jeg gik til kroen. Endnu mens jeg var
ifærd med at skifte tøi, kom gendarmen, ledsaget
av sin foreastte, sergeanten. Det er besynderlig
med slike, svært bestøvlede, kappeklædte og
behjelmede politimænd. To av dem er istand
til at fylde selv et meget stort rum. Jeg fortalte
paany min historie. Sergeanten vat meget kort-
fattet. Han spurte blot:
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
