Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mordet og huset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg kalder det en reise, skjønt det alene var
en snikende vandting paa nogen faa minutter.
Men i de faa minutter umiddelbart foran hand-
lingen tilendebringer morderen en sælsom feise
gjennem skiftende stemningers himmelstrøk. Alle
hans sanser staar aapne i en umaadelig mottage-
lighet. Alt hvad han ser og hører, alt hvad han
fornemmer, hver liten ting, faar en overordentlig
betydning under de heftige kastevinde i hans
nerver, som bærer ham fremover. Selve tiden
har forandret volum, derfor fornemmer han
sekundene evighetstunge, hans opfatningsinstinkt
er kommet ind i mikroskopiske dimensioner; en
skygge, et løvblad paa veien, lyden av en trillende
sten, blir store og følgerike hændelser som
opvækker skræk, eftertanke, fortvilelse og atter
beslutsomhet. O, det er rigtig, at morderen
er livets fiendtligste væsen, derfor samler ogsaa
alle livets tilkjendegivelser sig for at gjøre hans
sidste skridt til en lang og frygtelig vandring.
Overvinder han dem, da fuldfører han hand-
lingen, men han er for altid indfanget i de
sidste minutters smertefulde evighet. Han er der,
det er livets hevn.
Hvad saa morderen forinden han gled over
gjærdet i det høieste ttæs skygge? Han saa huset
blunde i kveldens stilhet. Trærne var blit mørkere,
landeveien mere graa. Som en halvt utstrøket
kultegning hvilte landskapet i natten, alene de
høie popler tegnet tydelig sine konturer som to
sorte revner i himmelens dypblaa skal. Da han
6 — Elvestad: Himmel og hav.
81
a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
