Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremdeles intet svar. Men saa hørte hun
pludselig ganske tydelig at barnet hvisket, barnet
hvisket med en som stod nær hende ved telefo-
nen. Moren hørte ikke ordene. Det var ikke
en ængstelig, men en spørgende, nysgjerrig
hvisken.
«Gud i himmelen!» fopte moren fortvilet,
«hvem hvisker du med, Anne-Marie? Svar mig.
Hvem taler du med? Det er mig. Det er
mamma.»
Da hørte moren, at barnet istedetfor at svare
la hørerøret ned. Hun merket det lille knepp i
øret, forbindelsen var avbrutt, telefonen tonte
ikke længer, alt var sort og stille.
Det var ikke mulig for nogen av os nærvæ-
rende at bevare vor ro. Vor likeglade stemning
hadde jo været paatat, og nu brakk den fuldstæn-
dig sammen og avløstes av forvirring og opbrud.
Maaske hadde vi kunnet bevare fatningen bedte,
hvis ikke moren hadde været tilstede, men hendes
fortvilelse hypnotiserte os. Hun var ikke til at
løsrive fra det ubarmhjertige apparat. Jeg har
et bestemt indtryk av denne scene ved telefonen:
Moren omklamfet vildt telefonklokken, som for
at kalde forbindelsen tillive igjen, jeg synes jeg
ser den lille, hvite nikkelklokke mellem hendes
feberskjælvende hænder som et stirrende øie der
aldrig mer skulde lukke sig, men se grufuldt paa
hende gjennem hele hendes liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
