Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et angelsaksisk uttryk kalder en gentleman, men
i sit hjertes frisind brøt han aapent med mange av
de former, som i det snerpete engelske samfund
er ubrytelige. Han stormet lysende av kamp-
glæde ind i livet, begeistret i overbevisningen om
sine kunstneriske evner, allerede 1 starten bar han
seirherrens glorie tilskue, — han maa ha set
pragtfuld ut i de første aar i Paris, da han i sit
naive, selvbeviste sværmeri som en græsk yngling
bar sit haar langt. Men ingen blev i livskampen
rammet dypete.
Ikke av ydte fiender. Tvertimot, han blev
huttig anerkjendt, man ventet store ting av ham.
Nei, han rammedes indenfra, litt efter litt, i
haarde og grusomme træf. Og denne skjæbne
var igjen betinget av det oprindelige i hans natur:
Hans stolthet, som kun var tilfredsstillet av det
yppetste og av hans hæderlighet, som var skjær-
pet til det sykelige. Det var hans egen tvil, som
brøt ham ned. Han begyndte med at ødelægge
sine egne verker. Man hadde set paa hans atelier
geniale arbeider i lykkelig utvikling. Saa hørte
man en dag, at han nær indpaa fuldendelsen
hadde slaat dem istykker, hans store atelier var
næsten ufremkommelig for brokker, indimellem
var der skisser og utkast, brudstykker, store syner
i vorden, men aldrig et fuldendt kunstverk.
Man begyndte at gaa forbi ham, ikke regne med
ham met, glemme ham.
Maaske har den grusomme tvil ingensinde
rammet haardere, end den rammet dette store,
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
