Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
intet andet levende at se uten denne dypt tanke-
fulde mand, gamle hjulspor i alléen, henfarne
mennesker og tider, henfaren lykke, langt ute i
en horisont av mørke og tunge bjerge. Saaledes
var Lincolns omflakken midt i storbyen, han
streifet omkring i usigelig ensomhet, selve stor-
byens mangestemte larm var for ham det storm-
piskede øde.
Under den sidste periode fik han en ven i An-
gell. De møttes tilfældig paa barer og kaféer,
Angell var en landsmand av ham, en mager liten
fyr med et klokt, lyst ansikt, musiker, underlig
alvorlig men med hang til desperation, maaske
vat der mystiske strenge i deres sjæle som stemte
sammen. Lincoln Forssner følte, at Angell iakt-
tok ham, han hadde bemerket, hvorledes Angell
kunne sitte og stirre paa ham, stumt forskende
likesom han spændt fulgte et eksperiment, som
var ifærd med at fuldbyrdes. Det var en kold og
avventende nysgjerrighet uten deltagelse — og
dette tiltalte Lincolns sykelig opspilte mistænk-
somhet, ethvert uttryk for deltagelse gjorde ham
fortvilet.
Deres sammentræf var maaske ikke saa helt
tilfældige allikevel. Angell kunde tilslut med
nogenlunde sandsynlighet regne ut hvor og paa
hvilke tider Lincoln kunde træffes. For eksempel
paa en av de store bars utenfor den egentlige
bartid, da lokalet var mennesketomt og øde. Da
kunde Lincoln sitte der vippende paa en taburet
med sit brændevinsglas paa marmorplaten foran
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
