Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de kunde forberede sig paa en vaat og kold dag.
Angell stod netop og tænkte paa dette forbistrede
veit, som ikke kunde bli bedre. Nætterne var
næsten bestandig tørre og ofte skyfri, saa man
kunde se stjernene glimte i den kolde foraars-
himmel. Men den første graa dagning trak regn-
skyerne til sig og de tidligste skolebarn var alle-
rede ute i regnet, i dette evige regn, som var saa
finspundet, at det ikke kunde høres, men hadde
en usigelig evne til at gjennembløte alt og jage
frosten ind i de inderste knokler. I disse lange
melankolske regnmaaneder var det likesom min-
det om en solskinsdag var som et fjernt unaaelig
lykkeland. Hvor det dog var nederdrægtig ustan-
selig at møte dette fugtige regnskimmer, hvor man
kastet blikket, i gatens asfalt, i de rindende spot-
vognsruter. Men allermest i menneskenes gestal-
ter, som var tunge av fugtighet og vrede. For
en solskinsdyrker som Lincoln Forssner maatte
dette veir være bestilt fra helvede. Lincoln...
Et minde for gjennem Angells tanker, jo ganske
rigtig, det var jo her Lincoln Forssner bodde,
i det store graa hus tilvenstre, øverst oppe, inden-
for de tildækkede vinduer. Og ved den besyn-
derlige tilfældighet som ofte indtræffer, og som
faar menneskene til at tro paa tankeoverføring,
kom Lincoln Forssner selv ut av gatedøren i
samme øieblik.
Indhyllet i sin store, blaa kappe gik han skraa
over gaten med sænket hode og stirret ned i bro-
stenene, dypt sørgmodig og tankefuld. Angell
117
EO Sr EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
