Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dring opdaget han, at han paa en maate var kom-
met med i Lincolns tragiske reise, kun som en
iagttager vistnok, men en iagttaget, der hadde
faat spændingens gift i blodet og ikke længer
kunde løsrive sig fra dramaet, før det var spillet
tilende. Angell følte, at hvis der ikke snart ind-
traadte en avgjørelse i Lincolns desperate til-
værelse, saa vilde han selv bli stadig mere impli-
sert i den, ulykken er hypnotiserende, ogsaa Lin-
coln syntes at forstaa dette og sluttet sig til Angell.
Etpar gange vat han hos Angell til bridge.
Indsatserne var ganske høie og det lot til at spæn-
dingen ved spillet avmattet Lincolns nerver paa
en velgjørende maate. Han tapte altid, men tapet
berørte ham ikke. Angell hadde en egen interesse
av at iagtta, hvorledes Lincoln i de fremmede
menneskers selskap søgte at bekjæmpe sin uro.
Han kunde bli staaende og betragte Lincoln med
denne venlige opmerksomhet i blikket, som voks-
ne har naar de betrakter barns klodsede besvær
for at overvinde en vanskelighet. Netop fordi
Lincolns ro vat saa voldsomt tilkjæmpet, virket
den unatutlig, som stenroen i en klippe efterat
lunten et antændt. Der hvilte omkring ham en
usigelig atmosfære av fare. For hver gang han
kom, blev ødelæggelsen tydeligere. Ikke alene
alkoholens herjinger tegnet sig i hans ansikt, men
ogsaa skrækken for den næste time og dag, for
selve livets fortsættelse. Lincoln spilte aldrig
længe. En gang overraskedes selskapet av, at
glassene paa bordet begyndte at klirre. Det var
II9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
