Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haller i stigen og synken, eftersom togene kom
og gik, —et grimt og grotesk orkesterverk
isprængt med skjærende signaler og klokkeklemt,
men baaret av en bestemt undertone, en duren i
selve bygningens grund, de svære rullende jern-
banetog, som rystede jorden.
*
Georgianas digtning var utelukkende inspire-
ret av ædle følelser. I tidligere dage gjorde hun
megen lykke i de sommerstille smaa residensbyer,
i hendes digtning optraadte kun adelige, hoffolk
og blomster. Hun tegnet ogsaa med kunstnere,
men da næsten altid som blomster, selv var hun
en lilje og billedhuggeren Lincoln Forssner, hvis
skjæbne bevæget hendes romantiske sværmeri,
vat sikkert noget i retning av en knækket rose
eller lignende. Hun hadde forbindelse med alle
fordrevne hoffer i Europa, hendes bøker læstes
av mangfoldige hertuginder, hun var altid paa
reise fra det ene slot til det andet og i damebladene
skrev hun om fytstinder. Ogsaa hendes eget liv
var gjennemstraalet av den samme ædelhet, som
bar hendes digtning, hun kunde simpelthen ikke
leve livet uten at ofte sig for andre. Saasnart
ulykken viste sig et eller andet sted, især en familie-
ulykke eller en ægteskapskonflikt, var Georgiana
der med sin selvopofrelse for at hele det brutte
og jevne veien for forstaaelse. At hun ofte var
en skræk for virkelig lidende mennesker, ante
hun ikke.
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:20:21 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/himhav/0128.html
