Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en stund hadde forsøkt, hvor hurtig hun kunde
trille skalaer med den ene haand, traadte hun paany
ind i spilleværelset. Og dennegang var det tydelig,
at hun ønsket at gi spillet en ny retning mot flirt og
koketteri, hun lænte sig over Lincoln og idet hun
lo yndig og ungpikeagtig grep hun et kort fra
hans vifte og slynget det paa bordet, idet hun
ropte, overgivent og fortryllende: «Spil det!»
Et minut efter befandt Lincoln sig nede paa gaten
gispende efter luft.
Og saa begyndte hans siste vandring. Hvor
han har været er ikke i detaljer klarlagt, men man
vet iallefald, at han i løpet av en times tid har be-
søkt en halv snes vinstuer og mindte restauratio-
ner. Overalt markerte han et overordentlig hast-
verk, hans lange kappe, tung av væte, bølget mel-
lem kafébordene og blæste dinerkartene overende,
svingdører og klapdører raslet efter ham fra det
yderste West-End, hvor Angell bodde og helt
ind mot City. Omsider naadde han Restaurant
Hrumplmayr akkurat i den mellemtid, da der
sjelden pleiet at være gsjæster. En eneste kelner
gik omkring og la duker paa bordene — og en
eneste gjæst var der, Georgiana.
Da hun fik se ham, ropte hun: «Lincoln, Lincoln
Forssner»» Georgiana tok alle navnene med som
paa teatret i de store optrin. Saa kom en ord-
strøm: Hvilket lykketræf! At hun skulde møte
Lincoln, det var sjælenes sammenspill Ta dog
Deres kappe av. Kom la mig hjælpe Dem. Hun
halte ham ned ved bordet. Hvad Lincoln sa?
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
