Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et finere kortparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ETFINERE KORTPAE
Det er tidlig morgen i januar. Et sommerlig
lys opfylder min aapne altandør fra gulv til tak.
I det nederste felt, som et stripet av altanens jern-
stavet, jaget sjøen utolig glitrende med vindkast,
der folder sig utover havflaten, som vifter. Saa-
ledes er altid tfamontanaen, nordenvinden, den
svæver ned fra bjergene sønderrevet av halvøens
tinder og slugter, først langt ute paa havet samler
den sig til sin straalende marsj under den høie
himmel mot Siciliens og Afrikas kyster. Fra alta-
nen ser jeg stranden dypt nede, trods fralands-
blæsten er den kranset av en hvit skumfrynse,
tynd og kniplingsagtig let. Her er altid strøm-
ninger og vindslag mot denne underlig ophakkede
kyst, høiden bevitker, at jeg ikke hører skum-
bølgernes larm. Det er som stilheten i et akva-
rium.
Men i nærheten av mig er der en anden støi.
Jeg er blit vækket av kusken Pasquale som sed-
vanlig. Han staar med sine hester utenfor min dør
for muligens at kapre sig en tur i det gode veir —
og hestenes stampen og hans passiar med hestene
og de tilfældig forbipasserende har vækket mig.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
