Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinter i villa d’Este
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Åt høre diskussionen dethenne nu, er som at
lytte til en heftig brand, et larmende baal av stem-
mer, som slaar sammen over bordet. Den lette
kuldeaande som stiger tilveirs, er bare som det
fine røkslør over den befriede og klare ild. Naar
man opfatter denne støi som sig uvedkommende,
er det beroligende at lytte til den. Det er som at
lytte efter en larmende gate eller et uveir, — den
raadet ogsaa over en viss regelmæssighet, gjen-
tager sig i stigen og dulmen. Og saa kan man
sitte her uiagttaget og lade støien rase utenfor
bevidstheten som stormen utenfor de lukkede
vinduer. Den ensomme fremmede er beskyt-
tet av folkets medfødte diskretion, ingen ser
paa ham, ingen er tilsynelatende vidende om hans
tilstedeværelse, skuespillet gives frit og wube-
sværet for den fremmedes øine. Mændene hæver
sig halvt op fra sine pladse og lægger paa sprang
mot hinanden over bordet, beruset av sine stem-
mer, forvildet av slag i bordet. Andre er evig
ifærd med at indhylle sig i sine faareskindspelse
og forlate selskapet, men gaar evig ind igjen
i diskussionen og tænder det hendøende gny i
nye flammer.
En diskussion som denne vilde under nordlige
himmelstrøk foranledige politiindgrep eller ut-
fykning av brandvæsenet. Her er det ingenting.
De taler heller ikke om noget særlig. Husets
kvinder passerer uanfegtet med glødende varme-
bækkener over maven, — de store barn hænger
over stolryggene, tygger brød og stirrer med
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
