Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinter i villa d’Este
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det forunderlige øieblik, da avgjørelsen avløset
spændingen og pavens hvite skikkelse træder
frem.
Bevægelsen i det uhyre omraade av mennesker
har en løftning av guddommelighet, et helt folke-
slag i lys undten, et vældig aandedtag som av
basuner, sølvbrus i luften. Saaledes mødtes langt
nede i historien folkevandringerne med havet
eller med solopgangen over forjættende riker . ..
Ind i menneskemyldret trækker sig grønne strimer
av geledder, soldaterne som ptesenteter gevær.
Man skal se detes henrykkelse under pavens vel-
signelse for at faa en ny aabenbaring av racens
sjæl, de er ikke krigere længer, bare menneske-
barn i underets bestraaling, seiten funkler aldrig
skjønnere i deres faner og deres øine: Il papa,
il papa.
Jeg gaar ned i villa d’Este, kardinal Ippolito
dEstes berømte lystslot, som længe har været
ubebodd og allerede et i sterkt forfald. Ruinen
gror i dets sten. Der er noget skjæbnebestemt
over de ødslige haller. Resignationen i en be-
tagende plastisk og fotnem form. Ft skjønt byg-
verk, der som et forsagende menneskesind giver
sig hen i utslettelsen, aapent mot alle himmel-
strøk, ydmygt i forfaldets veit som gaat i dets
indre. Som en umerkelig skumring synker vet-
ket ind i forvitring og tilintetgjørelse, mens
de aapne buer stirrer øde og blinde ut mot de
evige aar.
Nedenfor slotsterrassen hviler i et dyp av mile
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
