Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Røde bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis grænser er verdensrummet og klodens gamle
sten.
Chavez levet endnu mange timer efter at han
blev trukket frem fra sin knuste maskine. Hans
siste ord var et ønske om at ligge begravet med
ansigtet mot Alperne, knegten var en drømmer,
hvad man hadde visst ogsaa uten dette ønske, ti
det er altid drømmere og fantaster, som naar de
største optrin i livet. Paa sletten staar nu hans
bauta, vel den ædleste form for mindesmetke over
døde, hugget ut av Alpernes sten, hans navn
vender mot Simplon — og het har han et luftig
og evig mausoleum, mot øst hviler en solglitrende
skybrem over «de hundrede dale», dette morads
av tinder og slukter, røverborge og middelalder-
romantik, som flankerer Lago Maggiore; mot vest
hakker Høialpetnes kurve sin silhouet paa him-
melen, og Matterhotn ruger som en vældig slag-
skygge ut fra jordkloden, i syd aapner dalen sig
for Lombardiets smilende slagmarker.
Naat man krysser Alpetne, møter man histo-
rien allevegne, det er besynderlig, hvordan dens
skiftende epoker tegner sig i maleriske billeder
paa dette store eutopæiske centralbjerg: Hanni-
bals elefanter, Bonapattes tog, og saa skyggen av
Chavez aeroplan, som ensomt glider over tin-
dertne, døden imøte, men dog en ny tid imøte.
Idag, snart femten aar efter, skriver jeg disse linjer
under et skyggefuldt træ i Bregenz ved Boden-
sjøen, skrænternes grønne mængder er let støvet
av soldisen, ned mot Schweiz slutter sjøen i en
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
