- Project Runeberg -  Historisk Teknik : den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier /
7

(1911) [MARC] Author: Kristian Erslev
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


4. Det Menneskeliv, som Historikeren søger at
skildre, er ogsaa Genstand for en Række
systematiske Videnskaber, Jura og Økonomi, Politik,
Æsthetik, Psykologi og endnu flere. Disse har vel
deres Tyngdepunkt i Nutidslivet, men for at forstaa
det maa de idelig søge tilbage til Fortiden, og her
træffer da Historikeren sammen saa med den ene,
saa med den anden af dem. Dette er et ret
ejendommeligt Forhold, og man maa overhovedet stille
sig klart, at Historien ikke som andre Videnskaber
har sit særlige Sagomraade; hvad der er Historie for
os, var levende Nutid for vore Fædre, og hvad der
sker i Dag, er i Morgen Historie. Træffende har
Seignobos udtrykt dette ved at sige, at ingen
Genstand er historisk uden »par position«, nemlig ved at
være Fortid for den, der studerer det. Men heri
ligger saa ogsaa, hvad der er det mest ejendommelige
for Historikeren; de yderst forskelligartede Ting, som
han studerer, har det ene til fælles, at de er fortidige,
noget ikke mere existerende, og det centrale for
Historikeren bliver da at finde Vejen til det, som han ikke
kan iagttage umiddelbart. Derfor spiller i Historien
selve Undersøgelsesmaaden en saa afgørende Rolle.

En Historiker kan vel ogsaa bygge paa sine personlige
Iagttagelser, men i saa Fald maa han dog, hvad enten det
drejer sig om Erindringer eller Optegnelser, underkaste disse
en Prøvelse ganske af samme Art, som om han stod overfor
en fremmed Iagttager. Det ejendommelige ved den
historiske Iagttagelse ligger vel egentlig i, at den ikke lader sig
gentage, saavist som den historiske Tildragelse ikke
kommer igen.

5. Skønt der er skrevet Historie i langt over
2000 Aar, er den historiske Undersøgelses
Ejendommelighed først blevet ret opklaret i d. 19.
Aarhundrede. Endnu ved Aar 1800 forstod man ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:09:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/histtek/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free