Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kilderne - Nutidens Organisation af det historiske Granskerarbejde - Findekunsten overfor Litteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog. Dette Selskab, der siden har udgivet Danske Magazin,
lod dog efterhaanden Sproget gaa over til andre Selskaber
og kunde overhovedet ikke vedligeholde den ledende Stil-
ling paa Udgivelsens Omraade. I 1877 stiftede yngre Histo-
rikere Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie,
der meget har skærpet Kravene til Udgiverteknik. Det nor-
diske Oldskriftselskab er i Tidens Løb kommet til at virke
mindre for (Udskrifter end for Oldsager. Geheimearkivet kom
under Wegeners Styrelse ogsaa ind paa Udgivervirksomhed,
og denne er blevet mere systematisk under A. D. Jørgensens
og Sechers Ledelse af Rigsarkivet. I det hele virkes der nu
meget for Udgivelse af Kildestoffet til dansk Historie, selv om
Virksomheden er noget splittet, og der arbejdes med ret rige-
lige Pengemidler fra Staten, den Hjelmstjerne-Rosencroneske
Stiftelse og Carlsbergfondet.
Allerede 1840 fik Danmark sit historiske Tidsskrift;
jævnsides det staar Aarbøger for nordisk Oldkyndighed (der
ogsaa omfatter Middelalderens Historie), Kirkehistoriske
Samlinger, Personalhistorisk Tidsskrift og i de sidste Aar
talrige lokale Tidsskrifter.
I Norge er Udgivervirksomheden især samlet om
Statens Kildeskriftfond, i Sverige knytter den sig dels til
Rigsarkivet, dels til flere historiske Selskaber. Hvert af disse
Lande har sit historiske Tidsskrift, Norge siden 1871, Sve-
rige siden 1881; desuden mærkes Historisk Tidskrift for
Skåneland, siden 1903.
Findekunsten overfor Litteraturen. _
24. Den historiske Litteratur er umaadelig, og
hele den øvrige Litteratur kan mer eller mindre bruges
som historisk Kilde; at finde sig til Rette heri er
meget vanskeligt, svært ved selve Bøgerne, og endnu
sværere overfor Tidsskriftafhandlinger. Her kan kun
gives nogle almindelige orienterende Bemærkninger
om de vigtigste Hjælpemidler, og det maa anbefales
at gøre sig bekendt med disse selv, som man næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
