- Project Runeberg -  Historisk Teknik : den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier /
90

(1911) [MARC] Author: Kristian Erslev
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til Afslutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her er Kildeprøvelsen drevet meget vidt. Man maa
dog ikke lukke Øjet for, at ogsaa alle andre
Beretninger og Udtalelser gemmer stor Usikkerhed, og
med god Grund har man sagt, at Historikeren er
nødt til at bygge paa Iagttagelser af saa ringe Værdi,
at ingen anden Videnskab vilde anerkende dem.

Med største Iver har man til Gengæld fremdraget
selve Fortidens Frembringelser, og at man ved
Slutningerne fra dem oftest naar større Sikkerhed end
hvor man alene kan hygge paa Beretninger, er
sikkert nok. Men ogsaa paa dette Omraade stiller
Historikerne sig oftest ikke klart, hvor mange Muligheder
til Fejlslutning der er.

Man maa overhovedet give den skarptdømmende,
lidt skeptisk anlagte Seignobos Ret, naar han betoner,
at den historiske Undersøgelses sikreste Resultater er
de negative, at det og det, som man har troet rigtigt,
ikke forholder sig saa. Og naar man saa ofte møder
Klager over, at den moderne Kildekritik ødelægger
saa det ene, saa det andet, som alle tidligere har
troet paa, kan man kun svare, at for Historien som
for al Videnskab gælder det kun at finde og udtale
Sandheden.

Naar Historiegranskningen i det sidste Hundredaar er
kommet mere og mere til Klarhed over den Usikkerhed,
der gemmer sig i de Kilder, den maa bygge paa,
overskygges dette noget af, at man samtidig har naaet at udvide
Kildestoffet saa overordentlig stærkt. Paa ethvert Omraade
søger vi systematisk at indsamle og udbytte alt, hvad der
kan oplyse Fortiden; Arkiverne bliver stedse lettere
tilgængelige, Undersøgelserne rundt om i Landene føres videre ud
og dybere ned.

Selve Historievidenskaben har skiftet Karakter ved denne
omfattende Inddragelse af nyt Stof. Fortidens
Historieskrivning byggede først og sidst paa de historiske Beretninger,
og Historikerens Opgave blev at genfortælle, hvad man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:09:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/histtek/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free