Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Trærene ude ved Pharo var lysegraa af Støv,
og Græsset, som havde været der i Vaar, var brændt
til Snus og feiet væk af Mistralen; men udenfor
laa Middelhavet blaat og blankt som altid og
skvulpede dovent om Strandens gyldne Klipper.
Byen og Havet kjender hinanden fra gammelt,
de er fortrolige og gode Venner og stoler trygt paa
hinanden. Der staar ikke Skræk af Middelhavet;
Fiskerne synger, naar de reiser ud om Aftenen, og
de nøgne Børn lader sig trille rundt i de hvide
Brændinger og ler himmelhøit, naar de bliver kastet
op paa det Tørre og ligger og spræller i den varme
Sand.
Thi Middelhavet er ikke som de andre Have
med deres Uro og Uhygge, med Is og Taage og
tunge Storme.
Middelhavet er en Rentier, som har arbeidet
hele sit Liv og arbeidet godt, saa han nu paa sine
gamle Dage har Raad til at gaa i Søndagsklæder
hele Ugen og se paa, at de Unge tager fat, hvor
han slåp. Nu har han gjort sit — lad os nu se,
om de andre kan gjøre det lige saa godt! Og han
ser sig tilfreds omkring; thi hvor han ser hen, lyser
Hæderen ham i Møde: fra Alexandrias Fyrtaarn,
fra det gyldne Horns Minareter og fra Akropolis’
Marmorsøiler, og den gule Tiber lægger sig trygt
til Hvile i hans Favn, tung af stolte Fortidsdrømme.
Derfor er han saa rolig og saa tilfreds den
gamle, og har havt Raad til at pynte op langs sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
