Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
en ganske ung Pige, som sad helt agterud og nikkede
venlig til ham.
Hun var af den ægte Marseillaisertype, frisk og
yppig med store, mørke Øine og Haar, som
skinnede blankt i en svær Knude oppe paa Hovedet.
Skjønt hun næsten bare var et Barn af Alder
laa der dog et Strøg af Alvor— man kunde næsten
sige Tungsind — over det fine, ovale Ansigt; men
naar hun smilede som hun nu gjorde, var der en
egen blid Ynde over hende, som ståk besynderlig
af mod de andres freidige og forvorpne Lystighed.
Anton Svendsen kjendte hende gjennem deres
fælles Forretningsforbindelser; hver Gang han var
ude for at tage imod et Skib, mødte han Cecile og
pleiede altid at slaa en Passiar af med hende.
Indtil for kort Tid siden havde hun fulgt sin
Moder, der ogsaa var Skibsvaskekone; men da
denne døde overtog Cecile Forretningen for egen
Regning.
Svendsen havde altid syntes godt om hende,
og hjalp hende saa ofte han kunde.
Imidlertid var Baadene naaet helt ud i
Indløbet mellem de to ældgamle Forter, som bevogter
den dyrebare Havn og truende reiser sine
ubrugelige Mure med de utallige tomme Skydeskaar.
Solen var nu helt oppe ogTaagen løste sig op
i fine, lyseblaa Slør, der langsomt steg tilveirs og
blev borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
