Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Men da han nu pludselig saa ham som
Styrmand paa et af Firmaets Skibe, forstod han straks,
at der maatte være noget i Veien, — thi han
kjendte sin Ven.
Lige fra Barndommen havde Arild Backe havt
en vanskelig og uregelmæssig Karakter.
Paa Skolen var han sine Læreres Skræk — det
vil sige de af dem, som han ikke ligte; — han var
temmelig doven og stædig som et Mulæsel, naar
han mente at have Ret, desuden hidsig og opfarende
og kunde, naar han var i det Humør, begaa de
mest fortvivlet taabelige Handlinger, som ingen
Magt paa Jorden kunde faa ham til at lade være.
Modsigelser og Bebrejdelser gjorde ham bare
endnu mere steil og egensindig, medens et venligt
eller kjærligt Ord kunde gjøre ham blød som Voks
og bringe Taarer i hans Øine. Thi med alle sine
Feil var Arild Backe et godt Menneske, usvigelig
trofast, godmodig og ærlig, og med et uopslideligt
lyst og freidigt Humør.
Anton Svendsen holdt meget af sin Ven og
havde mangfoldige Gange hjulpet ham ud af
vanskelige Situationer, som den anden havde rodet sig op
i ved sine hensynsløse og overilede Handlinger.
Nu sad han og grundede paa, hvad der kunde
have bevæget Arild til atter at forlade
Forretningen og gaa ud igjen som Styrmand, — medens
Barken langsomt gled ind paa Havnen og lod
Ankrene falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
