Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Længe laa hun og græd og hikstede som et
forskræmt Barn, uden at ville se op; hvergang hun
forsøgte at tale tog Graaden atter Overhaand, en
haard, krampagtig Graad, saa hele hendes Legeme
rystede.
Engang hørtes der Støi og Rabalder fra
Dækket, tunge Trin og Stemmer af mange Mennesker.
Da for hun op som i Vildelse med Øinene stive af
Skræk, og klamrede sig i sin Vaande til Arild,
stammende og hviskende Ord uden Mening.
Ogsaa de andre blev urolige, og Svendsen
sprang op og styrtede ud af Døren; men det var
ikke andet end Tømmermanden og nogle af
Matroserne, som havde fisket op Landgangen, der den
laa og flød mellem Skibene.
Hele Besætningen var paa Benene; de holdt
Udkig baade for og agter, bevæbnede til Tænderne
med hvad de havde fundet og bestemt paa at sælge
sit Liv dyrt, før de lod nogen Fremmed slippe
ombord.
Men lidt efter lidt blev Cecile roligere og
begyndte at fortælle, i Begyndelsen usammenhængende
og med Afbrydelser; men da hun først var kommen
i Gang skjulte hun intet, forbedrede intet men
fortalte dem alt fra Begyndelsen til Enden og med
haarde, skaanselløse Ord, som passede til det Liv,
hun havde ført.
Hun fortalte om sin Barndom, om sit Liv
sammen med den gode og stræbsomme Moder oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
