Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
— Men Herregud, Menneske. Det er da vel
ikke dit Alvor! Tænk hvad Folk vilde sige, hvis
nogen hjemme fik vide, at du havde taget med dig
ombord en ung Pige, som du havde fundet paa
Gaden! Der maa da være Ræson — —
— Ja hvad saa? Er det ikke mit eget Skib —
saagodtsom, og er jeg ikke min egen Herre? Det
blaaser jeg i!
Svendsen blev fortvilet.
— Nei, nei Arild, lad os nu være fornuftige.
Dette er jo Vanvid! — Desuden, tror du Cecile
vilde være tjent med at blive slæbt afsted til en
anden Verden, hvor hun ikke engang kan Sproget?
— Jeg siger ogsaa: Hvis hun vil.
— Hun har jo ikke Klæder engang!
— Tømmermanden kan sy nogle.
— Og din Onkel — og din Kusine, hvad tror
du de vil sige —?
— Det blaaser jeg i.
— Ja jeg kjender dig, naar du er i det Hjørne
— raabte Svendsen forbitret, jeg kunde ligesaa godt
snakke til Stormasten! Men det vil jeg sige dig, at
af alt det taabelige, du har gjort i dit Liv, er dette
det mest urimelig vanvittige, og jeg spaar dig, at
du vil komme til at angre det bittert, — og hun
ogsaa!
Arild lod ikke til at lægge Mærke til hverken
hvad den anden sagde eller den Tone, hvori det
blev sagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
