Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i3i
varede det til langt ud paa Morgensiden, før han
sovnede.
Næste Dag gik han lige op til Politikommissæren
og fortalte, hvad han vidste, og samme Aften stod
der at læse i »Le petit Marseillais«, at Politiet havde
modtaget vigtige Oplysninger angaaende det saa
meget omtalte Mord paa Charles Lebrun, samt at
naar dette læstes, vilde Forbryderen, en af Politiet
velkjendt Slagsbroder og Dagdriver Antoine Riffard,
allerede sidde vel forvaret under Laas og Lukke.
Næste Dag læste man imidlertid, at Morderen
Riffard desværre, ialfald foreløbig, var undsluppen
Retfærdighedens Haand, idet han Dagen forud var
reist med en spansk Tremaster »Annita«, hvor han
havde taget Hyre som Matros, og som skulde til
Riga med Oliekager.
Myndighederne i Riga var imidlertid
underrettede, og saa snart Skibet løb ind paa Havnen,
vilde Forbryderen blive arresteret og udleveret til
de franske Authoriteter.
Men »Annita« kom aldrig til Riga, thi i
Gibraltarstrædet blev den paaseilet af en stor engelsk
Liniedamper og sank.
Mandskabet blev taget op paa Engelskmanden
og landsat i Suez; men herom fik man i Marseille
først Underretning fire Dage senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>