Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
»Cecile lever godt« eller »Cecile hilser« — og
samtidig troede Svendsen at mærke en vis
Utaalmodighed eller Bitterhed hos sin Ven.
Han kunde pludselig komme med
Bemærkninger om, hvor vanskeligt det var at omgaaes Folk
i de Kredse, hvor han færdedes, — gjorde Nar af
alle de fine Mennesker med deres taabelige
Fordomme, talte om Ȯrgrelser og Ubehageligheder
paa alle Kanter,« — og Svendsen troede han forstod.
Da der blev Tale om, at han vilde komme
hjem paa Besøg, stod der endog i et af Arilds Breve
noget saadant som, at det jo ikke var nødvendigt
at han — Svendsen — lod sig forlyde med, under
hvilke Omstændigheder han i sin Tid havde lært
Cecile at kjende — eller noget lignende.
— Tosk! — havde Svendsen sagt og slængt
Brevet fra sig i Sinne.
Det sidste han havde hørt, var, at Cecile en
Tid havde været sygelig og for det meste holdt
sig inde. —
Alt dette sad nu den hjemvendende
Skibsmægler og grundede over dybt inde i sin
Ulve-skindspels, medens Damperen møisommelig borede
sig frem mellem Isstykkerne, og Solen sank lavere
og lavere paa Vinterhimmelen; og saa fordybet var
han i sig selv, at han først slog Øinene op, da han
mærkede, at den svage Varme fra Solstraalerne, som
traf hans Ansigt helt forsvandt, og en iskold Sne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
