Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
— Aa — Arild Stakkar! Han elsker mig lige
saa høit idag, som han nogensinde har gjort. I hans
Sjæl er der ikke Svig.
— Nuvel — men —?
Hun blev igjen alvorlig og svarede stille:
— Jeg er ikke nogen Kone for Arild, — jeg
burde aldrig have giftet mig med ham.
Svendsen indskrænkede sig til at sige Hm! i
en Tone, som kunde betyde mange Ting. Hun
fortsatte, somom det nærmest var til sig selv, hun talte.
— Jeg har sagt ham det Hundrede Gange! I
de to lykkelige Aar, da jeg reiste med ham, kom
han stadig tilbage til det samme, at vi skulde gifte
os, og det var mig, som satte mig derimod, — jeg
forstod hvordan det maatte ende. Men da der til
Slutning maatte tages en endelig Afgjørelse, —
enten det, eller Adskillelse for altid, — da gav jeg
efter, jeg havde ikke Kraft til at forlade ham. Det
var galt — Aa Gud! — jeg vidste det var galt!
Hun støttede begge Albuer paa sine Knæ og
skjulte Ansigtet i Hænderne.
— Og nu er jeg ham bare i Veien.
— Hvordan i Veien?
— Arild vil frem, — han er ærgjerrig!
— Nei hør ved De hvad —!
Hun saa op paa ham.
— Ved ikke De det, som kjender ham saa
godt?
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
