Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
glemt det hele, — og det tHtrods for, at der siden
den Gang var hændt Ting, som han først efter lang
Overveielse havde besluttet ikke at nævne hverken
for Arild eller Cecile, for ikke at rippe op i det
forgangne, men som i sin Tid havde sat ham selv
i stærk Bevægelse. Nu da Cecile nævnte det, steg
det imidlertid alt sammen op ligesom sorte Skygger
for hans indre Øie, og uden at kunne forklare sig
hvorfor, følte han ligesom et Pust af Angst fare hen
over sig.
Cecile var bleven opmærksom og saa ham
forskende ind i Ansigtet.
— De ved noget, raabte hun ivrig. Hvor blev
der af ham? Er han i Frihed — lever han? —
eller–
Men førend han kunde svare, hørte de
Entrédøren blive aabnet og Stemmer ude paa Gangen;
og et Øieblik efter kom Arild farende ind i Stuen
endnu med Yderfrakken paa.
— Naa Gud været lovet — raabte han
hjærtelig — saa du er da kommen i Hus! Du kjære,
gamle Ven — vær velkommen! Han omfavnede
Svendsen og trykkede ham til sig af al sin Kraft.
— Jeg har kjørt rundt som en gal Mand og med
den skrækkeligste Samvittighed for din Skyld, men
nu ser jeg, at din gamle Veninde har taget sig af
dig — hvad! Kjendte du hende igjen! Ha — ha
— men Gud bevare mig, Menneske, brød han af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
