Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
af Stemmer fra Folk, som var glade over at slippe
ud i fri Luft, og sorgløse unge Piger, som lo høit.
Da Svendsen kom ned i den smale Del af
Gaden, blev Trængselen saa stærk, at han næsten
ikke kunde komme frem. Fra begge Sider væltede
der ud et Lyshav fra de store Vinduer, som fyldte
det trange Rum, saa man glemte Kulden og troede
sig i en stor, lys Stue, sammen med gode Venner.
Der var noget gemytligt ved alle disse rødkindede,
smilende Pelsmennesker, som forsigtig banede sig
Vei mellem hverandre — dultede ind paa hinanden,
naar de gled paa det glatte Føre, tog Tag i ens
Arm for ikke at falde, bad om Forladelse og
smilede endnu mere. De saa saa lune og elskværdige
ud allesammen, saa velopdragen og dannede, at
Svendsen uvilkaarlig ogsaa smilede og følte sig
elskværdig stemt.
Nede i Toldbodgaden var der ikke saa lyst og
ikke saa mange Folk; de store Forretninger var
begyndt at lukke, og de løsladte Kontorfolk skyndte
sig hjemover med Kraven opover Ørene og
Hænderne i Lommen.
Da han ikke mødte Arild paa Veien gik han
helt ned paa Kontoret, hvor Arbeidet endnu var i
fuld Gang. Arild stod midt paa Gulvet, rød i
Hovedet og talte Fransk med en liden sortskjægget
Mand, som idelig afbrød ham og var endnu rødere.
Han gjorde bare et Tegn til Svendsen, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
