Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Det var vistnok nærmest Vemod, men saa
mygt og mildt som Barnegraad i Drømme; — han
lagde sin store Haand paa hendes Hoved som for
at berolige hende, og før han vidste af det, havde
han bøjet sig ned og kysset hendes hvide Tinding.
— Tænk jeg glemte — jeg glemte min
Portemonnæ! Det var Marianne, som kom farende
forpustet ind i Stuen. Svendsen blev staaende stiv,
medens Cecile rev sig løs fra ham.
— Aa, Omforladelse — men kjære Cecile —
du græder! Hvad er der iveien — er du ikke
frisk!
Cecile blev ganske stakaandet af Befippelse.
— Jeg! — Jo — jovist. Det — det er
ingenting.
— Det er mig, som har gjort Fruen bedrøvet,
sagde Svendsen med fortvilet Ro. — Jeg har faaet
sørgelige Efterretninger fra Marseille.
— Nei hvad siger De! Vel ikke noget
alvorligt, haaber jeg!
— En fælles Bekjendt af os er netop død
dernede.
— Nei hvor sørgeligt; — var det en
Slægtning? Stakkels Cecile, — kan jeg være dig til
nogen Nytte?
— Nei — Neitak! Det gaar snart over.
— Ja saa vil jeg skynde mig afsted. Fru Jervel
staar nedenfor og venter; — jeg glemte min Porte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>