Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Uheld at begaa et skjæbnesvangert Feiltrin, som
har efterladt haandgribelige Følger et Steds ude paa
Landet.
— Hys, hys, Gut! Er du gal —! hviskede
Hammon og saa sig forskrækket om.
— Ei heller kan han tænke sig, at en saa
udmærket Mand som Værkseier Abrahamsen, der just
taler med Generalkonsulen derhenne, har tilbragt
halvandet Aar i Tugthuset, førend han tiltraadte sin
nuværende ansvarsfulde Stilling som Chef for det
bekjendte »Homansby-Passage-Co«, — Aktiekapital to
Millioner!
— Herman, vil du tie! Jeg tror Gud forlade
mig–
— Han har kort sagt vanskelig for at sætte
sig ind i, at vor Hovedstad, tiltrods for sin relativt
unge Alder i Retning af Dyd og gode Sæder, kan
hamle op med hvilken som helst Verdensstad!
Dette var at røre ved Onkel Hammons
ømmeste Punkt, og han blev sint for Alvor, hvad der
sjælden hændte.
— Aa ved du hvad, sagde han rød i Ansigtet,
jeg synes s’gu ikke, du skulde kaste Sten, som selv
sidder i et Glashus!
— Du tager ganske Feil, Onkel, svarede
Reinert uforstyrrelig — netop derfor bør jeg kaste, —
jeg har nemlig den store Fordel at kunne se, hvad
jeg kaster paa!
— Bah! svarede Hammon uvillig og vendte
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
