Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
— Deres Frue er desværre ikke vel og truer
med allerede at forlade os!
Idetsamme dukkede Marianne op.
— Stakkels Cecile! Er du nu daarlig igjen! —
i Formiddag var du heller ikke frisk — —
Svendsen sendte hende et Blik, som hun
imidlertid ikke ændsede.
— Skal jeg følge dig hjem?
— Nei Tak! Arild er nok saa snil.
De sagde Godnat til de nærmeste og gik, fulgt
af Ham mon og Svendsen, som dækkede
Tilbagetoget.
En halv Times Tid senere gik ogsaa Svendsen,
og følte sig inderlig lettet, da han var kommen
udenfor. Men for Hammon var Aftenen et
komplet Nederlag.
Han havde faaet at vide, hvad der var skeet,
og allerede dette var nok til at ødelægge alt for
ham; men desuden hvilede der over hele Selskabet
en trykket, dyster Stemning,’ — som den lumre
Stilhed, der gaar forud for et Tordenveir! Alle de
gamle Herrer klumpede sig sammen i Krogene og
snakkede sort, og var ikke at formaa til at sætte
sig ved Kortbordene; og da der var ryddet i
Spisesalen og Musikken spillede op, var det saa
vanskeligt at holde Liv i Dansen, at Hammon næsten var
paa Graaden.
Men da saa Herman Reinert ud paa Aftenen
blev fuld og ubehagelig, og endte med at sætte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
