Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
i Marseille for Mord! Jeg kommer selv op paa
Stationen senere iaften, — her er mit Kort!
Betjentene hilste, tog Antoine imellem sig og
gik mod Døren; men da flammede Raseriet op i
ham, han strittede imod af alle Kræfter og skreg: —
— Ha — du tror, du har narret mig endnu
en Gang og skal leve i Overflod og Glæde, medens
du sender mig til Skafottet, men vær ikke saa
sikker paa det, min Ven! Det var Løgn, naar jeg
sagde, at jeg havde Døbeattesten hos mig, — jeg
har gjemt den og ingen skal finde den, — Pengene
skal du aldrig faa — hører du, aldrig! Og de fine
Folk, som du har narret, og som har givet dig Hus
og fine Klæder og Penge — de skal nok faa vide,
hvem du er, stol paa det!
Cecile holdt Hænderne for Ørene og stønnede.
— Ja, raabte han med hævet Stemme, jeg skal
fortælle dem, hvad for et Liv du har ført, — at
du har levet blandt Marseilles værste Pak fra du
blev født, at du har været min Elskerinde fra du
var tretten Aar gammel — og hans, som staar der
ved Siden af dig og Hundrede andres! — at du
har slidt Gadestenene i Marseille, som den usleste,
skidneste Tøite!
Der var noget i hans Udtryk, som gjorde
Svendsen opmærksom, han vendte sig og saa
Marianne staa paa Tærskelen og se fra den ene til
den anden; — i det samme lød der et Skrig og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
