Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
— Fruen er der ikke! sagde Camilla
forskrækket.
— Er hun der ikke?
Svendsen reiste sig fra Stolen — han var
ganske hvid i Ansigtet. — Og Entréedøren stod
aaben! mumlede han.
— For Guds Skyld, hvad er det, du siger —
raabte Arild og styrtede hen mod Soveværelset med
Svendsen efter.
Der var ingen i Værelset, Sengen var tom og
Tæpperne kastet tilside.
— Se efter, Camilla, om her mangler noget,
— der ligger hendes Klæder, ser jeg.
— Nei — sagde Pigen og saa sig om, her
mangler ingenting. Jo! den røde Aftenkaabe, som
hang nede ved Døren, er borte — og Tøflerne!
Svendsen stod en Stund og betænkte sig.
— Kom Arild, raabte han pludselig, vi maa
skynde os!
Han løb ud i Gangen, trev en Hat og for ned
ad Trappen; Arild fulgte efter barhodet.
Udenfor blæste der værre end nogensinde; det
var allerede sent paa Aftenen og ikke et Menneske
at se hverken paa Gaden eller udover den store,
øde Plads.
De elektriske Lamper svingede frem og tilbage
i Vinden, og trak store lyse og mørke Ringe efter
sig, som snart gled udover Pladsen, snart fløi opover
Murvæggene som brede Lysbaand; Luften var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>