Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Thi hun hadede ham, denne Mand — hadede
ham af hele sin hede Sjæl! Ham, som hun gav
Skylden for sit Livs Ulykke — for sit Livs Forlis:
Arilds Giftermaal! — som havde trængt sig ind i
den Kreds, hvor hun kjæmpede og haabede, og
som hun nu instinktmæssig følte rev den halvt
vundne Seir ud af hendes Hænder!
Hun hilste ham neppe, naar de mødtes, og
kunde ikke længer bekvemme sig til at svare, naar
han talte til hende.
Svendsen lod ikke til at lægge Mærke til
hverken det ene eller det andet. Han gik ud og ind i
Huset med sit rolige Ansigt til næsten alle Tider
paa Døgnet, uden at hun tilslut tog nogen Notis
af ham, og gav Ordrer til Tjenestefolkene, som hun
først siden fik Nys om.
Forresten fartede han omkring i Byen, hvor
han syntes at være allestedsnærværende.
Men Byen var ikke længer den samme som
for en Maaned siden!
»Landets Blomst« var knækket og
Triumf-raabene forstummede.
Hovedstaden med den løfterige Fremtid laa
skjæl vende og vanæret, medens Skræk og
Fordærvelse spredte sig i større og større Kredse udover
det hele Land.
Mage til Krach havde man ikke oplevet,
saalænge man kunde huske her i Landet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
