Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kongsgaard, en Skitse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og dog havde jeg den sammesremmede Folelse at
værge mig mod. Hist i Krogen stod Bogskabetz den
lille Hund slumrede ubevægelig paa sin røde Poreelains
Pudez si den gronne Dæmring af de tiltrukne Gardiner ,
skimtede jeg alle de kjere, nforglemmelige Gjenstande,
·knn i Glaskuppelen var derxhverken Fugl eller Fisk-
og den eiendommelige sodeant af Roser og en Mil-
liontedeel Moscl)iis, der. altid herskede i dette Værelse,
havde faaet en stærk Tilsætning af Hofmanns-Draaber
og Krydderthe. Grandtante havde lidet forandret sig-
nagtet hendes hoie Alderdom. Hun lod sig lette op«i
Sengen, lod trække Forhængene bort, og besknede mig
nn længe, som om hun søgte i hvert Træk at gjen-
kjende sins lille Veninde-, og«smilede og nikkede med
Hovedet. · Derpaa vendte hun det moisommeligz mine
Øine fulgte hendes, og i ny, uforgjengelig, hidtil nfork
staaet Skjønhed straalede Comtessens Billede mig imøde-.
Jeg forstod vel, at et ægte Kunstværk overlever alle
ydre og indre Omskiftninger, og at Menneskeaanden er
evig,’ der kan skabe et saadant. Hun rystede paa Ho-
vedet og kastede et Blik til- det gamle Speil-. Jeg »
forstod hende saa godt. J Morgen, lille Johanne,
sagde hun, Du reiser vel ikke saa snart? Jeg bliver
hos Grandta·nte, saa længe Deensker det, svarede jeg.
Hun trykkede min Haand med et venligt Smiil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
