Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre Nætter paa Havet, af A. Munch - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
af et blegt, sølvhvidtSkjær, der udbredte sig fra Sy-
deu. Detfvat af Fuldmaanen, der netop rund og
blank og ligesom dryppende af Nattegvsen hævede sig
over Vandkanten. J Forstningen indbildte jeg mig at
dette kolde Himmellegemes Magt kun vilde forøge Nattens
Friskhed og Vindens’ Styrke, men jo høiere det gaa-
defulde Aasyn steg paa den dybtblaaHimmelhvælving
jo længere den bævende«Lvssøile blev, som dets Gjen-
skin lagde henad Havflade-n, desto tydeligere mærkede jeg
baade paa mig selv og paa Omgivelserne Fuldmaane-
blikkets mysteriose og ligesom absorberende Kraft. .Med
hver zittrende Straale, der spillede paa Vandet, bort-
toges og fortæredes en ligesaa stor Deel af·Luftens
Bevægelseskraft—, indtil et fuldkomment Stille atter blev
eneherskende i det umaadelige Rum, og Havet ligesom
storknede til en blyglindsende Masse, hvori Skibet ube- ·
vægeligt standsede. Seilene faldt atter flappe ned,
endnu tungere end forhen af den overordentlig stærke
Dagg, som udvikledes af denne Vandverden. Uagtet
alle Gjenstande paa Dækket, og følgelig ogsaa jeg-
deraf bleve bedækkede og saa vaade som efter den tæt-
testeRegn, kunde jeg dog ikke løsrive mig fra Betragt-
ningen as denne forunderlige Aftenseene, som her i
Maaneskinnet udbredte sig for mig. Medens Skipperen,—
ærgerlig over sine skaffede Forventninger og det atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
