Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dithyrambe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Til sin Barm med fordoblet Lue.
Endnu i vor fordærvede Tid
Marker man, Vinen fra Eden stammer—:
Over den jordiske Kummer og Strid
Kaster den mildt sine Rosenflammer,
Fylder med freidig Livsenslyst
Atter den daarlige Tankers Bryst.
Nu vil jeg aldrig oftere sørge,
Synes mig Verden end fatal,
Nu vil jeg aldrig oftere spørge
Hvad jeg vel søger i Livets Dalz
Nu jeg veed det, thi Ranken groer
Jo paa den grønne livsalige Jord.
Leve Ranken og Druens Gløden,
Leve dens skummende Trøst mod Døden!
i
x
I mine Tindinger hamrer og banket
Overgivent den jublende Gud . . .
Det er de sidste fornuftige Tanker,
Som han fornøiet jager herud.,
Lad dem løbe de stive Pedanter,
Beder dem hilse Forældre og Tanter,
Herefter vil jeg dog ikke en Doit
Af deres blege Viisdom laanez
Daarskaben leve! den leve høit!
Vær- mit Vidne du tause Maane!
Maanen . . . Ja hvor blev Du af Kammerat?
Ha! bag en viinfarvet Sky den svæver,
Maanen er- vist en fordrukken Krabat
Det kan man see paa de røde Kjæver.
Men forsigtig speidende staaer
Aftenstjernen derudenfor.
. . . Tys! jeg hører en Klokkes Klang
Lyde henover den slumrende Vang.
· Skitfer, Novcller og Digte. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
