Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot vilde, kunde han tjene mange Penge. Men Møl-
larguten føler dunkelt, at han har Ret til at have
Kunstnerluner, men at det dog er galt, at han har
dem, at det ikke kan blive anderledes, og at han er
gjennemulykkelig. Saa tager han Felen frem og vil
spille, men da strækker den Lille atter Armene ud og
vil have den, men han bander og slaaer Barnet, og
siger, at det aldrig skal lære at spille, og saa slænger
han Felen fra sig og styrter ud — hen til en Gaard
nede i Dalen, hvor der sælges Brændeviin.
Da tænkte jeg paa, hvorledes det vel saa ud i
saadant Menneskes Indre, om det ikke maatte være et
ligesaa øde, ligesaa dødssorgeligt og nedstemmende
Skue som disse Egne, der laae udstrakte for mine Blikke.
Om der nogetsteds var et Hvilepunkt, et Feeste for en ·
venlig trøstende Tanke. Om denne Sørgelighed virkelig
laa som en udstrakt Tomhed, eller om den var taget
til Bopæl af morke, spottende Aander. Om Huldren,
den grimme, ondskabsfulde Huldre med de dyriske At-
tributer—— vankede omkring og drev sit Spil der, eller
om blot Grimmen sad sorgmodig ved Elven og spillede
saa længe til alle Strenge brast, den ene efter den
anden.
Da vaktes jeg af Luur og Hujen, jeg vendte
Blikket mod Lyden og ventede allerede at see Drømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
