Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ophold i Irkutzk, og Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska i 1829, af Professor Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
kom til Jrkntzk en Aften sildig, og havde Haab om
med Postm, som ventedes naeste Morgen, at erholde
et endnu sydligere Forvisningssted, bad han Civil-
Gouverneuren Zeidler om Tilladelse til at blive der.
Natten ·over,» for at oppebie Posten. Men denne vo-
vede ei at tilstede det, og han maatte oiebliklig reise
. videre. Det var i den dybeste Vinter, og paa de steile
Bredder as Lena Floden, langs hvilke Veien gaaer,
væltede Slceden flere Gange i den dybe Sne,-saa at
de, as Frygt for at styrte i Floden, maatte gaae va-
dende i Sne, den svage Frue M. bcerende sin lille
Datter Sophie paa Armen. Paa tredie —Dag indhen-
tedes de af en anden Konreer, som bragte ham Tilla-
delse til at boe i Verchne-Udinsk. Da han var an-
kommen der, blev han befriet fra sin Feldtjceger, der
«under hele Reisen havde fnlgt ham i-Hcelene, som
hans Skygge-, endog paa Steder, hvor Mennesket altid
onsker Eensomhed, og om Natten ligget ved Sidenfas
» hans Seng. »Jeg gik,"-sagde han, ,,den første Dag
efter Ankomsten, en klar Vinterdag, en Spadseretour
paa Byens Gader, og folte en usigelig Glæde, ved at,
kunne gaae, hvorhen jeg vilde; men ved hvert Hjørne
maatte jeg vende mig, for at see, om ei min Skygge
fulgte mig. · Jngen veed, hvilken Herlighed Friheden
er, uden den, der i saa lang Tid har savnet den."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
