Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videre lyder g som j i Enden af
Stavelsen efter l og r, s. bälg, märg
Marv, med den bestemte Artikel bälg-en,
märg-en. Den samme er dets Udtale
foran d i nogle Ord, hvis Stamme har g,
f. Ex. bögd bøiet, af böja, hvilket igjen
kommer af bog Bøining, Bov, hvorfor og
g af Nogle beholdes endog i bögning
o. s. v. Dog skrives nu af Flere böjd,
böjning. Endelig lyder g som j selv
imellem Vokaler, f. Ex. i säga sige, som paa
islandsk skrives segia, udtales seija.
Nogle skrive og löge for löje Latter,
mögelig for möjelig muelig o. s. v.
Som k udtales g stundom foran t i
samme Stavelse, f. Ex. i heligt helligt,
vigt Vægt, hvorimod det beholder sin egen
Lyd i segt seigt, vigt smidigt, af vig.
Naar lige paa g følger n, taler man
som om der stod et n ogsaa foran g:
lugn stille, læses lungn, signa,
hvoraf välsigna, signa. Undtag:
slagne, lögn. Foran i i samme Stavelse
høres g ikke: gjord, baade Gjord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
