Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
mindelighed i historiske og hysteriske. Der er noget
fandt i denne Inddeling. Mine Breve ere altid
hysteriske, det er at sige: de udtrykke mit daværende
Lune, den Stemning, hvori jeg er, naar jeg skriver
Brevet, endskjøndt der ogsaa ofte ere historiske
Blandinger derimellem. Fordi det ene Menneske udtrykker
sig paa een Maade, det andet paa en anden, behøve
de derfor at være forskjellige? Udtrykket er jo fun
en Form; den samme Grundkraft frembringer en
Uendelighed af Former og modificerer dem paa
utallige Maader; skulde dette da ikke ogsaa gjælde om
vore Følelser, saavel som alt andet? Vi forstaae
derfor hinanden. Dine Breve ere hæftige, mine
rolige, ofte kjedsommelige. Deraf kan der dog ikke
uddrages nogen Slutning angaaende Proportionen
imellem vor Kjærlighed. Nok er det, at Du elsker
mig, og jeg elsker Dig. Hvis Kjærlighed der er
høiest, veed ene Gud. At min ikke er forgjængelig,
det føler jeg i dette, som i ſaa mange andre
Dieblikke, og føler det ofte paa en melancholsk Maade,
faaledes som i Forgaars, da jeg reiſte ud til
Dannemore med Gustav og en fremmed Magister, som
Doktor Myreen havde sat til at passe paa os. Denne
Magister havde jeg aldrig seet før; han forstod aldrig
Hvad jeg sagde paa mit Danske, og han talte hverken
Tydsk eller Fransk, saa at jeg næsten ikke kunde tale
med ham. Gustav sad ogsaa og taug. Jeg blev
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
