Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
frede jeg i mit sidste Brev, efter at jeg selv havde
feet Fru Rahbek (det var den Aften, jeg forelæſte
Elverhøi, og dette er den sidste Erindring jeg har
om min moderlige Veninde), at hendes Tilstand dog
med Guds Hjelp ikke var saa farlig, som jeg efter
Beretningen derom havde troet. Naar jeg nu skriver
ham til -
formodenlig med næste Post maa jeg
desværre underrette ham om mit feilslagne Haab.
-
Jeg føler dybt, at mellem alle dem, som kunde
eller burde plante en Blomst paa den kjære Afdødes
Grav, var ingen mere forpligtet dertil, end jeg, hvem
hun i min Barndem har viist Velgjerninger, og siden,
med fjærlig Forglemmelse af enhver i hiin Tid fore=
falden Drengestreg, har vedbleven at beære med sit
Venskab. Men Oehlenschläger er kommen mig i
Forkjøbet; han har paa saa skjøn en Maade og med
saa megen Inderlighed udtrykt de Følelser, som i dette
Dieblik opfylde hendes mange Venner, at jeg maa
befrygte, at mine Ord kun blive en Efterklang af
hans Qvad. At ved denne Leilighed kun saa Faa
have vovet at bringe sine Følelser paa Papiret, har
vist nok sin Grund i den Overbeviisning, at man
enten maa offre Camma noget Fortræffeligt, eller og=
saa med en stille Taare begræde hendes Tab. Dog
hendes Minde er uudsletteligt, det lever i
Utalliges Hjerte, det knytter sig endog paa mere end een
Maade til vor Litteratur, og vil vedblive at leve i og
med den. Anledningen til at vise hende et værdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
