Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
-
en conseqvent Slutning - det vil da fige, for meget
Digter til at kunne tænke synes mig at høre til
den Art af Trivialiteter, som man kun altfor tidt
hører, og ikke at være synderlig bedre end det vulgære
Dictum, at Digterne ere daarlige Forretningsmænd
og daarlige Sconomer. Det Sidste passede vel paa
Baggesen, men derfor ikke paa Alle, og det Førſte
hans Mangel paa Slutningsevne veed jeg ikke,
at han har givet Grund til at antage.
Hvad der her skulde være sagt, er, efter min
Mening, noget ganske Andet, nemlig at Baggefens
philosopherende Periode faldt inden Hegels Tid, og
at han derfor ikke kom til at erhverve sig logiſt
Dressur, dialectisk Bøielighed. Til at erindre herom
havde Recensenten havt den bedste Leilighed ved den
saa hurtigt forbigaaede Paaſtand af Baggeſen, at Gud,
som Forudsætning for al Viden, ikke selv kan vides.
Her er det dog virkelig ikke Slutningens Conſeqvens,
hvorpaa det skorter, men Feilen er den eensidige
Abstraction, der sætter Gud kun som Forudsætning for
al Viden, og ikke tillige som Resultat af al Viden,
hvorved Conclusionen da vender sig om til det
Modsatte. Baggesen har kun ſeet Synthesen fra det
Abſtracte til det Concrete, uden at lægge Mærke til, at
det sidste Concrete selv bliver Forudsætning, men i
en analytisk Udvikling.
Saaledes forekommer Sagen mig. Jeg troer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
