Hjortens Flugt : Et Digt / 79 (1856) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - I Kongsgaarden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dog snart ei meer der spurgtes, Hvor de Tvende blev af Som Vindpust, der hvisler Over daggammel Grav. Er Menneskernes Tanker: De dvæle kun kort, Og skynde helst fra Smerten Og Rædselen sig bort. Men Dronningen, den fromme, Den elskelige Viv, Hun glemte dem ikke, Hun skjalv for deres Liv. Saa lod hun mig da stævne I sit Lønkammer ind; Der sad hun sorgnedbøiet Med Haanden under Kind. Jeg knæled ned og kyssed Paa Skjørtets Purpurflig. Da talte hun: „Hør Folmer! Hvad jeg vil sige Dig! Du bære skal mit Lønbud Alt over Lund og Sø, Du søge skal Hr. Strange Og den fattige Mø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>