Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De saae den Gamle sidde
Krumbøiet der paa Steen;
Marsken med fredsomt Hjerte
Da venligt til ham treen:
„Jeg kommer hid,” han sagde,
„Som gammel Ven! jeg har
Kun Fred at byde Eder!”
Men han fik intet Svar.
De løfted op hans Hoved,
De saae hans Øie lukt;
Hans Hjertes Slag var standset
Og Livets Lampe slukt.
Han havde Freden fundet,
Han længe søgte om,
Han havde fulgt den Stemme,
Som hvisked: „Kom! o, kom!”
Nedslagne stode Alle
Og stirrede mod Jord!
Da raabte Folmer Sanger,
Ham mangled aldrig Ord:
„Man kan vist ikke nægte’t,
Han har sin Bod betalt;
En Tvekamp her er fægtet,
Og begge Kjæmper faldt.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
